Alsidig køkkenassistent

Ansøg

Alsidig køkkenassistent - deltidsstilling.

I vores kantine prioriterer vi gode og friske råvarer. Vil du være med til, dagligt, at tilberede en lækker frokost til alle kollegerne, ca. 40-50 sultne munde, og trives du i en travl, til tider hektisk hverdag, hvor du arbejder tæt sammen med din kollega?

Hvis ja, er det måske dig, vi søger til en 23 timers deltidsstilling hos R2 Group Holdning.

Dine faglige og personlige kvalifikationer
Det vil være oplagt, at du har erfaring med kantinearbejde. Har du ikke det, men blot en passion for at tilberede mad – til mange – så hører vi også gerne fra dig. Vi har fokus på grønt og groft, og at den daglige frokost bliver en rigtig god oplevelse. Alt med udgangspunkt i bæredygtighed.

 Vi er en god blanding af kolleger fra produktionen og kontoret – så det giver sig selv, at der skal være noget til os alle.

 Om du er uddannet kok, kantineassistent eller noget helt tredje er ikke så afgørende. Dét er derimod dine interesser, evner, dine tidligere jobs og din tilgang.

Jobbet forudsætter, at du:

  • Kan arbejde selvstændigt, tager ansvar og har en stor ordenssans.

  • Lader dig inspirere af trends og udvikling i forhold til menuer – og har modet til at udfordre os.

  • Er fleksibel og har lyst til at give et ekstra nap med, når det en sjælden gang brænder på.

  • Er udadvendt og har et godt humør, og ser muligheder før begrænsninger.

  • Har it-kundskaber på brugerniveau.

  • Forstår og taler det danske sprog.

Jobbet indebærer:

  • Tilberedning af frokost til 40-50 kolleger hver dag samt forplejning af vores gæster ved møder i huset – i samarbejde med kantinelederen.

  • Menuplanlægning i samarbejde med kantinelederen.

  • Opvask i løbet af dagen, daglig rengøring og sikring af god hygiejne i kantine med egenkontrol, E-smiley-ordning og håndtering af besøg fra Fødevarestyrelsen.

  • Indkøb af råvarer i forbindelse med ferie.

  • Forefaldende kantinearbejde.

Vi tilbyder til gengæld:

  • Deltidsstilling – fri hver weekend. Stillingen er normalvis på 23 timer pr. uge, med hver anden fredag fri. I forbindelse med ferie og evt. sygdom, har vi brug for, at du kan tage flere timer – også med kort varsel. Arbejdstiden er fra kl. 9:30 – til 13:30 mandag til torsdag og 6:30 – 13:30 hver anden fredag

  • Løn der modsvarer dine kvalifikationer samt pension og heltids- og sundhedsforsikring.

  • Uhøjtidelig stemning og en arbejdsdag i dejlige lyse lokaler. Vi viser naturligvis gerne vores flotte køkken frem.

  • En flad organisation, så der er ikke langt fra tanke til handling.

  • En masse gode kolleger.

Har du kompetencerne og erfaringen, og kan se dig selv i ovenstående jobbeskrivelse, så send os din ansøgning og CV via jobs på www.r2agro.dk. Vi ønsker, at du tiltræder snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kollega. Vi holder løbende samtaler, så vent ikke for lang tid med at sende os din ansøgning. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kantineleder Janne Hviid-Nielsen på mobilnr. 40 14 74 18 på hverdage i tidsrummet kl. 12:00 til 14:00.

R2 Group Holding investerer gennem viden om forretningsudvikling, netværk og indsigt i ambitiøse virksomheder, der ønsker at udvikle deres potentiale i fremtiden. Vi deler domicil i Hedensted med flere af vores datterselskaber, og vi er i alt omkring 50 medarbejdere på adressen.

Selskabet er grundlagt af de to brødre Peter og Lars Skou. Vi tror på god kemi og et respektfuldt samarbejde, hvor alle byder ind med deres kompetencer. Det er fundamentet til et spændende og udviklende samarbejde.



En ansvarlig arbejdsplads

Vi ønsker at tiltrække, udvikle og beholde de rigtige medarbejdere. Vores kulturværdier Fokus på mennesker, Frihed under ansvar, Førerposition og Professionalisme præger vores hverdag.

Fokus på mennesker

Menneskerettigheder er en selvfølge for os. Vi opfører os anstændigt overfor vores medmennesker, og vi tager et socialt ansvar, også i vores nærområde.

Arbejdsmiljø

Vores ArbejdsMiljøOrganisation arbejder aktivt for et godt arbejdsmiljø bl.a. ved regelmæssige APV’er.

MU samtaler

Vi afholder årlige medarbejdersamtaler med fokus på trivsel, udvikling og uddannelse samt vores kulturværdier.

Uddannelse

Vores medarbejdere har de nødvendige kvalifikationer og forbedrer løbende deres kompetencer og viden.

Fysisk aktive medarbejdere

Vi ønsker at fremme fysisk aktivitet. Fra puljen BEVÆGELSE kan der ansøges om tilskud til enhver form for fysisk aktivitet.

Seniorordning

Fra 58 år og opefter er det muligt at indgå en senioraftale til gavn for begge parter.

Sund hverdag

Medarbejdernes sundhed ligger os på sinde. Vi har en attraktiv kantineordning med sund, afvekslende kost, hvor meget af maden laves fra bunden. Der er fri frugt dagen lang.