Resultatorienteret sælger med motivation inden for B2B
Er du en resultatorienteret sælger med motivation inden for B2B
Justface er en dansk teknologivirksomhed, der har udviklet en avanceret ansigtsgenkendelsessoftware til sikker og effektiv adgangskontrol. Vi oplever markant vækst og søger nu en ambitiøs og relationsstærk B2B-sælger, der kan være med til at styrke vores tilstedeværelse i Europa med særligt fokus på det tyske marked.
Som sælger hos Justface kommer du til at arbejde selvstændigt i samarbejde med vores lille dynamiske team med base i Hedensted (ved Vejle). Du får en alsidig hverdag, hvor du sammen med teamet er med til at forme ideer, salgsstrategier og udførslen af disse, samtidig med at du er at finde ude hos kunderne, dvs. vi forventer, at du får rejseaktivitet i Tyskland og det øvrige Europa. Du refererer til virksomhedens salgschef og bliver en del af en uformel kultur, hvor vi løfter i flok og har det sjovt undervejs.
Dine opgaver:
Opsøgende B2B-salg til fitnesscentre og virksomheder i Tyskland og dele af Europa
Opbygning og vedligeholdelse af kunderelationer i Tyskland og dele af Europa
Deltagelse i messer, kundemøder og præsentationer af Justface til dine kunder
Bidrage aktivt til udviklingen af salgsstrategier og markedsaktiviteter
Ansvarlig for salgsfremgang på dit marked
Du har følgende:
Erfaring med B2B-salg
Er positiv, fremadsynet og social samt trives med at skabe nye relationer
Har et stærkt salgsdrive og går målrettet efter resultater
Taler, skriver og forstår tysk flydende
Er indstillet på rejseaktivitet som en naturlig del af jobbet
Vi tilbyder:
En spændende rolle i en fremtidsorienteret virksomhed
Muligheden for at præge Justfaces vækst på det europæiske marked
En uformel arbejdsplads med engagerede kollegaer
Fast base i Hedensted med fleksibilitet og rejseaktivitet
Bilordning
Attraktiv kantineordning
Pensionsordning med sundhedssikring
Send din ansøgning og CV til os via linket i opslaget.
Ansøgningsfrist er d. 25. november 2025.
Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rigtige kandidat dukker op.
Har du spørgsmål til jobbet, kontakt salgschef Henrik Bottke-Daugaard på telefon 29 42 07 21.