Praktikant til udviklingsafdelingen

Ansøg

Praktikant til udviklingsafdelingen

Er du ved at uddanne dig inden for landbruget med grise som speciale?

Er du nysgerrig efter at arbejde med test af tilskudsfoder til grise?

Så har R2 Agro i Hedensted brug for dig!

Vi har travlt med at teste nye idéer og nyudviklede produkter, særligt til grise, og har brug for assistance til dette. Derfor søger vi en praktikant, som ønsker at udvikle sig inden for dette fagområde.

Vi går op i, at vores tilskudsfoder er evidensbaseret, således at vi ved, at det også virker i praksis og ikke kun i teorien. Derfor bruger vi en del timer ude i grisestalde på at afprøve vores tilskudsfoder, før det markedsføres både i Danmark og i udlandet. 

Opgaven:

  • Besøge test-besætning sammen med R2 Agros produktudviklingskonsulent inden for grise
  • Varetage dataregistrering og -indsamling i stalden med vejledning og assistance fra produktudviklingskonsulent


Vi kan tilbyde:

  • Opgaver i koncentrerede perioder med test af tilskudsfoder, særligt til pattegrise
  • Tæt samarbejde og vejledning med udviklingsafdelingen i R2 Agro
  • Opgaver på hverdage, men også i weekender – det afhænger af grisene
  • Yderligere muligheder efter den beskrevne opgave er løst - for den rette praktikant


Dine kompetencer:

  • Du er omhyggelig og grundig
  • Du har god datadisciplin og -forståelse
  • Du kan løse opgaven selvstændigt efter en aftalt protokol
  • Du kan holde overblikket ved pludseligt opståede situationer i stalden, med testen i fokus
  • Du ved, hvornår du skal bede om assistance og vejledning
  • Du har lært at håndtere grise, særligt pattegrise i farestald


Yderligere krav til dig

  • Du har kørekort og bil – R2 Agro betaler for kørsel til testbesætning efter statens takster
  • Du kan være til rådighed på forudbestemte dage i dagtimerne i overensstemmelse med dit undervisningsskema

En ansvarlig arbejdsplads

Vi ønsker at tiltrække, udvikle og beholde de rigtige medarbejdere. Vores kulturværdier Fokus på mennesker, Frihed under ansvar, Førerposition og Professionalisme præger vores hverdag.

Fokus på mennesker

Menneskerettigheder er en selvfølge for os. Vi opfører os anstændigt overfor vores medmennesker, og vi tager et socialt ansvar, også i vores nærområde.

Arbejdsmiljø

Vores ArbejdsMiljøOrganisation arbejder aktivt for et godt arbejdsmiljø bl.a. ved regelmæssige APV’er.

MU samtaler

Vi afholder årlige medarbejdersamtaler med fokus på trivsel, udvikling og uddannelse samt vores kulturværdier.

Uddannelse

Vores medarbejdere har de nødvendige kvalifikationer og forbedrer løbende deres kompetencer og viden.

Fysisk aktive medarbejdere

Vi ønsker at fremme fysisk aktivitet. Fra puljen BEVÆGELSE kan der ansøges om tilskud til enhver form for fysisk aktivitet.

Seniorordning

Fra 58 år og opefter er det muligt at indgå en senioraftale til gavn for begge parter.

Sund hverdag

Medarbejdernes sundhed ligger os på sinde. Vi har en attraktiv kantineordning med sund, afvekslende kost, hvor meget af maden laves fra bunden. Der er fri frugt dagen lang.

Er du interesseret så send os en ansøgning sammen med dit CV via linket.  Ansøgninger vil løbende blive vurderet og samtaler afholdt løbende. Aftale om praktik ønskes indgået hurtigst muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte produktudviklingskonsulent Annette Lykke Voergaard på alv@r2agro.com eller +45 2018 7336.

R2 Agro har domicil i trekantområdet og er en nichevirksomhed, der producerer og sælger fodermidler, premiks og tilskudsfoderprodukter til anvendelse for produktion af foderblandinger til kvæg, svin, fjerkræ, mink, heste, fisk og hobbydyr i Skandinavien, Europa og globalt. Vi har lang erfaring og stor succes i branchen, fordi vi er dygtige til at tilpasse os nye udfordringer og trends. Læs mere om R2 Agro og vores kulturværdier på www.r2agro.com

 Office: Mimersvej 1 - Prod.: Odinsvej 21,25

DK-8722 Hedensted - Tel. +45 76741200