Marketing Coordinator

Ansøg

Bliv en del af fremtiden hos Justface – vi søger en passioneret Marketing Coordinator!

Arbejdssted: Mimersvej 1, 8722 Hedensted
Start: Snarest muligt

Er du drevet af kreativitet, variation og muligheden for at sætte dit præg på en virksomhed i vækst? Så er det måske dig, vi leder efter!

Hos Justface ApS får du chancen for at arbejde med banebrydende teknologi i et innovativt og ambitiøst miljø. Vi udvikler moderne adgangskontrolløsninger baseret på ansigtsgenkendelse – en sikker og smart måde at tænke adgang på. Vores mission er at gøre hverdagen både nemmere og mere tryg for vores kunder, og vi har brug for dig til at hjælpe os med at fortælle den historie.

Om stillingen:

Som vores nye Marketing Coordinator bliver du en nøglespiller i vores lille, dynamiske team. Du får en alsidig hverdag med masser af ansvar og mulighed for at bringe dine idéer i spil – fra strategi til eksekvering. Du refererer direkte til vores Operations Manager og bliver en del af en uformel kultur, hvor vi løfter i flok og har det sjovt undervejs.

 Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Udarbejde grafisk materiale og billedindhold til både print og digitale platforme

  • Skrive fængende tekster til hjemmeside, brochurer, præsentationer og sociale medier

  • Vedligeholde og videreudvikle vores website (Squarespace), inkl. SEO-optimering

  • Bidrage til contentplaner og udvikle nye kreative idéer

  • Løse ad hoc-opgaver og samarbejde tæt med resten af teamet

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med B2B-markedsføring og flair for både strategi og hands-on eksekvering

  • Har en relevant uddannelse inden for marketing, kommunikation eller lignende

  • Er hjemmevant i Adobe Creative Suite og CMS-systemer som Squarespace

  • Kan skrive klart og kreativt på både dansk og engelsk (tysk er et plus)

  • Har kendskab til Google Analytics, Google Ads og LinkedIn Campaign Manager – eller lyst til at lære det

  • Arbejder struktureret, proaktivt og med et kommercielt mindset

Vi tilbyder:

  • En stilling på 37 timer om ugen

  • En central rolle i en virksomhed i vækst, hvor du får mulighed for at præge retningen

  • Et passioneret team med højt humør og en uformel omgangstone

  • En hverdag med variation, ansvar og masser af udviklingsmuligheder

Interesseret?
Hvis du drømmer om at blive en del af en virksomhed i rivende udvikling, hvor innovation og samarbejde går hånd i hånd – så glæder vi os til at høre fra dig!

Vi har travlt og mangler dig! Så tøv ikke med at sende din ansøgning og CV til os og senest den 23. oktober. Vi indkalder løbende til samtaler, da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Operations Manager Louise J. Dalgaard. På telefon 20 87 40 92.















JustFace ApS - Mimersvej 1 - 8722 Hedensted