Uopfordret ansøgning - R2 Agro

Ansøg

Søg uopfordret

Vores medarbejdere er en uvurderlig ressource. Vi har brug for folk med de rette kompetencer og den rette indstilling


  • Er du foretagsom og positiv, og kan du arbejde både i teams og alene?

  • Har du lyst til at være en del af en travl virksomhed, hvor humoren præger vores hverdag, og hvor vi kommer hinanden ved?

  • Er du fleksibel, og trives du med forandringer i din hverdag?

  • Kan du bevare overblikket og ”levere kvalitet” også i travle perioder?


Kan du sige ja til ovennævnte, så er der god grund til at læse videre og sende os lidt om dig selv.

En ansvarlig arbejdsplads

Vi ønsker at tiltrække, udvikle og beholde de rigtige medarbejdere. Vores kulturværdier Fokus på mennesker, Frihed under ansvar, Førerposition og Professionalisme præger vores hverdag.

Fokus på mennesker

Menneskerettigheder er en selvfølge for os. Vi opfører os anstændigt overfor vores medmennesker, og vi tager et socialt ansvar, også i vores nærområde.

Arbejdsmiljø

Vores ArbejdsMiljøOrganisation arbejder aktivt for et godt arbejdsmiljø bl.a. ved regelmæssige APV’er.

MUS samtaler

Vi afholder årlige medarbejdersamtaler med fokus på trivsel, udvikling og uddannelse samt vores kulturværdier.

Uddannelse

Vores medarbejdere har de nødvendige kvalifikationer og forbedrer løbende deres kompetencer og viden.

Fysisk aktive medarbejdere

Vi ønsker at fremme fysisk aktivitet. Fra puljen BEVÆGELSE kan der ansøges om tilskud til enhver form for fysisk aktivitet.

Seniorordning

Fra 58 år og opefter er det muligt at indgå en senioraftale til gavn for begge parter.

Sund hverdag

Medarbejdernes sundhed ligger os på sinde. Vi har en attraktiv kantineordning med sund, afvekslende kost, hvor meget af maden laves fra bunden. Der er fri frugt dagen lang.

Vi er altid interesseret i at høre fra dig, hvis du skulle være interesseret i at blive medarbejder hos os, og du kan regne med vores fulde diskretion.

Måske har vi ikke på nuværende tidspunkt en ledig stilling, der matcher dine kvalifikationer og ønsker, men da R2 Agro er midt i en rivende udvikling, og vores behov ændres konstant, er du meget velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.

Uopfordrede ansøgninger registreres og gemmes i op til 6 måneder.​

Hos R2 Agro har vi ordnede personaleforhold og pensionsordning med sundhedssikring. Vi tilbyder dig et job i et meget positivt arbejdsmiljø med stærke kulturværdier: Frihed under ansvar, professionalisme, fokus på mennesker og førerposition.

R2 Agro 

Mimersvej 1

8722 Hedensted