Teknisk support til internationalt salg af feed supplements

Ansøg

Teknisk support til internationalt salg af feed supplements

En hel central rolle hos R2 Agro, hvor du binder produkternes tekniske knowhow sammen med den kommercielle værdi.

I vores forretningsenhed for Feed Supplements - Funktionelle tilskudsprodukter - arbejder vi blandt andet på at udbrede kendskabet til vores produkter til kunderne, så de ved at bruge vores produkter kan skabe merværdi på den bæredygtig måde. Du bliver en del af Feed Supplement Teamet, og vil få direkte reference til Business Unit Director.   

Vi har øjnene rettet efter en dygtig og passioneret faglig profil indenfor foderprodukter til svin, fjerkræ, kvæg og fisk. Passer det på dig og motiveres du samtidig af, at bringe din viden i spil i organisationen, så synes vi du skal læse videre.      

 Hos R2 Agro har vi lagt en ambitiøs vækst- og udviklingsstrategi, som både omfatter nye produkter og nye markeder, og du vil få en væsentlig rolle heri.

 Jobbet og succeskriterier

Dit hovedansvar er at være teknisk backup for firmaets produktsortiment. Det betyder at:

  • Du kan yde teknisk support til vores net af distributører og regional managers, og deltage i kundemøder og faglige fora.

  • Du mestrer at formidle din viden både i markedsføringsmaterialer samt i artikler til internationale fagblade

  • Du deltager i messer og konferencer i hele verden – både som deltager men også som oplægsholder

  • Du vil blive et omdrejningspunkt i forsøgsdesign og farmtest af feed supplements i forskellige lande samt formidling af resultater

  • Du holder dig opdateret på ny viden i branchen, lovgivning og trends. Du skaber samtidig en struktur i virksomheden for systematisk opsamling af denne viden

For at blive en succes i jobbet

Din evne og lyst til at formidle produktteknisk knowhow er meget væsentlig i denne stilling – og selvfølgelig vil du få en grundig oplæring. Du vil blive udfordret af specialister på området, hvorfor det er vigtigt, at din foretrukne arbejdsmetode er at gå i dybden med dine ting og med sans og interesse for detaljen.

Du har også en nysgerrighed i at se det brugbare i produkterne. At der er en sammenhæng mellem produkt og effekt, både økonomisk for kunden og dermed for R2 Agro.

Endelig er du proaktiv af natur, og motiveres af at have indflydelse.

Det er en selvfølge, at du er indstillet på rejseaktivitet i jobbet, ca. 50-70 rejsedage pr. år typisk til fjerndestination. Vi regner også med, at du mestrer engelsk og har måske yderligere kendskab til et andet sprog?

Du kommer med en landbrugsfaglig uddannelse med speciale indenfor husdyr eller lignende uddannelse – måske er du nyuddannet? Du kan også via erfaring, fået tilegnet dig et solidt fagligt fundament.   

R2 Agro som arbejdsplads

Når du starter hos os, vil du hurtigt fornemme den meget uformelle stemning, der er i hele organisationen. Vi bor i Hedensted, tæt på motorvejen og arbejder i dejlige lyse lokaler.

 Vi har en flad organisation, og der er ikke langt fra tanke til handling – derimod er der højt til loftet. Vi er seriøse og professionelle – og det stiler vi efter at gøre endnu bedre. Vi er et handelshus, så vi går gerne den ekstra mil for kunden for at sikre godt købmandskab, og naturligvis for kollegerne. Og så lever vi efter vores fire kulturværdier:

 Fokus på mennesker – Førerposition – Professionalisme – Frihed under ansvar

 Det kan du også se frem til:

Vi tilbyder en attraktiv løn, der modsvarer dine kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring – og der er mulighed for dage med hjemmearbejde. Du vil også møde en masse gode, sociale og fagligt stærke kollegaer, og så tilbyder vi den skønneste frokost.

Endelig så arbejder vi intens på mulighederne for at omlægge vores arbejde, så vi kan indføre fredagsfri hver anden fredag, og vi er langt!

Har du motivationen og måske også erfaringen, og kan se dig selv i ovenstående jobbeskrivelse, så send os din ansøgning og CV - klik på den grønne knap 'ansøg' i øverste højre hjørne eller nederst til venstre. Vi ønsker, at du tiltræder snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kollega. Vi holder løbende samtaler, så vent ikke for lang tid med at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Business Unit Director, Ebbe Søndergaard på mobil 93 39 12 72.

 Lidt om R2 Agro
R2 Agro A/S har domicil i trekantområdet og er en international nichevirksomhed, der producerer og sælger fodermidler, premiks, tilskudsfoder og produkter til anvendelse for produktion af foderblandinger til kvæg, svin, fjerkræ, heste, fisk og hobbydyr. Bæredygtighed er et særkende for vores produkter, ved at vi til enhver tid tilstræber at finde naturlige erstatninger for syntetisk fremstillede ingredienser. Vi har lang erfaring og stor succes i branchen, fordi vi er dygtige til at tilpasse os nye udfordringer og trends. Læs mere om R2 Agro og vores kulturværdier på www.r2agro.dk.

 

 





En ansvarlig arbejdsplads

Vi ønsker at tiltrække, udvikle og beholde de rigtige medarbejdere. Vores kulturværdier Fokus på mennesker, Frihed under ansvar, Førerposition og Professionalisme præger vores hverdag.

Fokus på mennesker

Menneskerettigheder er en selvfølge for os. Vi opfører os anstændigt overfor vores medmennesker, og vi tager et socialt ansvar, også i vores nærområde.

Arbejdsmiljø

Vores ArbejdsMiljøOrganisation arbejder aktivt for et godt arbejdsmiljø bl.a. ved regelmæssige APV’er.

MU samtaler

Vi afholder årlige medarbejdersamtaler med fokus på trivsel, udvikling og uddannelse samt vores kulturværdier.

Uddannelse

Vores medarbejdere har de nødvendige kvalifikationer og forbedrer løbende deres kompetencer og viden.

Fysisk aktive medarbejdere

Vi ønsker at fremme fysisk aktivitet. Fra puljen BEVÆGELSE kan der ansøges om tilskud til enhver form for fysisk aktivitet.

Seniorordning

Fra 58 år og opefter er det muligt at indgå en senioraftale til gavn for begge parter.

Sund hverdag

Medarbejdernes sundhed ligger os på sinde. Vi har en attraktiv kantineordning med sund, afvekslende kost, hvor meget af maden laves fra bunden. Der er fri frugt dagen lang.