Test

Ansøg

Koordinator for Regulatory Affairs (RA)

 R2 Agro producerer og sælger tilskudsfoder og opererer på tværs af markeder med strenge lovkrav og registreringsprocedurer. Vi søger en koordinator, der brænder for compliance og dokumentation, og som vil være garant for, at vores produkter lever op til gældende regulativer – både i EU og globalt.

Du bliver en central aktør i organisationen og vores interne ekspert i regulatoriske forhold. Rollen kræver overblik, præcision og lysten til at arbejde med komplekse processer, der har direkte betydning for vores forretning.

Hos R2 Agro er nytænkning, udvikling og bæredygtighed en del af hverdagen. Vi er en dynamisk virksomhed i vækst, hvor naturlige ingredienser og ansvarlighed er i fokus – og hvor du får mulighed for at præge både processer og markedsadgang.

Du vil blive en del af vores QA-team og referere til vores QA Chef. Du vil samtidig blive en del af en kultur, hvor initiativ, energi og humor præger vores hverdag.

Dine hovedopgaver bliver at sikre korrekt produktdokumentation og myndighedsgodkendelser i tredjelande. Du yder regulatorisk support til kolleger, bidrager til strategien for markedsadgang og varetager den nødvendige kommunikation – både internt og eksternt.

De konkrete opgaver du vil skulle løse, vil blandt andet være:

  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af produktdokumentation og registreringer

  • Myndighedsgodkendelser uden for EU, nye ansøgninger og vedligehold af eksisterende registreringer

  • Økologiregnskab og dokumentation inden for foder, fødevarer, kemikalier, non-GMO m.m.

  • Udarbejdelse af datablade, mærkning, CoAs og statements

  • Rådgivning om lovgivning og regulatoriske krav

  • Deltagelse i strategi for markedsadgang

  • Medlem HACCP-team

For at blive en succes i jobbet, så leder vi efter en person:

  • Med særlig interesse og evne for at have styr på komplekse detaljer samtidig med at overblikket bevares.

  • Måske med erfaring fra foderstof- og/eller fødevareindustrien

  • Som behersker engelsk i skrift og tale og måske et andet sprog?

  • Med relevant uddannelse samt gode it-kompetencer

  • Har gode kommunikationsevner både internt og eksternt

  • Som ligesom os, synes, at fællesskab og god stemning på jobbet er vigtigt

 Kort om at arbejde i R2 Agro

Arbejdstiden er fuld tid (36,5 timer) med start efter aftale, dog gerne så hurtigt som muligt.

Hos R2Agro prioriterer vi at vi alle møder ind på vores fælles arbejdsplads, selvfølgelig med plads til fleksibilitet efter behov. Vores arbejdstid har en ekstra indbygget fleksibilitet på den måde, at vi alle holder fri hver anden fredag (kaldet 9/10 fri) hvor det er muligt. Vi tror på, at alle er i stand til at finde de nødvendige effektiviseringer, så vi kan nå vores opgaver, men samtidig holde fri hver anden fredag.   

Det er derudover vigtigt, at du kan se dig selv i R2 Agros kulturværdier:

Fokus på mennesker, førerposition, professionalisme og frihed under ansvar

Derudover tilbyder vi:

  • Selvfølgelig en løn der er relevant ift. dine kvalifikationer. Pension og sundhedssikring

  • Et godt socialt sammenhold, med gode aktiviteter hen over året

  • En flad organisation, så der er ikke langt fra tanke til handling

  • Egen kantine, som vil forkæle dig både til morgenmad og frokost

 Har du kompetencerne og erfaringen, og kan se dig selv i ovenstående jobbeskrivelse, så send os din ansøgning og CV enten ved at bruge "Ansøg" knappen eller via jobs på www.r2agro.dk. Vi holder løbende samtaler, så skriv hurtigt.

Har du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte QA Chef Zenia Cramer på tlf.nr. 76 74 12 30.

 R2 Agro har domicil i Trekantområdet og er en nichevirksomhed, der producerer og sælger fodermidler, premiks, tilskudsfoder og produkter til anvendelse for produktion af foderblandinger til kvæg, svin, fjerkræ, heste, fisk og hobbydyr i Skandinavien, Europa og globalt. Vi har lang erfaring og stor succes i branchen, fordi vi er dygtige til at tilpasse os nye udfordringer og trends. Læs mere om R2 Agro og vores kulturværdier på www.r2agro.dk.

 

 

En ansvarlig arbejdsplads

Vi ønsker at tiltrække, udvikle og beholde de rigtige medarbejdere. Vores kulturværdier Fokus på mennesker, Frihed under ansvar, Førerposition og Professionalisme præger vores hverdag.

Fokus på mennesker

Menneskerettigheder er en selvfølge for os. Vi opfører os anstændigt overfor vores medmennesker, og vi tager et socialt ansvar, også i vores nærområde.

Arbejdsmiljø

Vores ArbejdsMiljøOrganisation arbejder aktivt for et godt arbejdsmiljø bl.a. ved regelmæssige APV’er.

MU samtaler

Vi afholder årlige medarbejdersamtaler med fokus på trivsel, udvikling og uddannelse samt vores kulturværdier.

Uddannelse

Vores medarbejdere har de nødvendige kvalifikationer og forbedrer løbende deres kompetencer og viden.

Fysisk aktive medarbejdere

Vi ønsker at fremme fysisk aktivitet. Fra puljen BEVÆGELSE kan der ansøges om tilskud til enhver form for fysisk aktivitet.

Seniorordning

Fra 58 år og opefter er det muligt at indgå en senioraftale til gavn for begge parter.

Sund hverdag

Medarbejdernes sundhed ligger os på sinde. Vi har en attraktiv kantineordning med sund, afvekslende kost, hvor meget af maden laves fra bunden. Der er fri frugt dagen lang.

Office: Odinsvej 23, DK-8722 Hedensted

Production: Odinsvej 21, 25, DK-8722 Hedensted

Tel. +45 76741200